Derfor går du skuffet fra løn­for­hand­lin­gen

Virksomhedernes lønbudget er ikke et overflødighedshorn, så der vil altid være nogle, som ikke føler, de får løn som fortjent. Men at fire ud af ti er utilfredse, det er mange og bør vække bekymring blandt ledere i en tid, hvor jobbene hænger på træerne.

Sådan kommenterer Kasper Rubæk, ansvarlig for lønrådgivning i Business Danmark, fagforeningens seneste undersøgelse lavet af Wilke blandt et bredt udsnit af danske lønmodtagere.

Så længe der er balance mellem løn, opgaver, ansvar og indsats er der ingen ko på isen. Men opstår der ubalance, kan det hurtig udløse utilfredshed og det er farligt. For efter utilfredshed med nærmeste leder og opgaver, har utilfredshed med lønnen stor betydning for, at folk skifter job eller ganske enkelt bliver demotiverede og underpræsterer, fortæller han.

Forberedelse betyder alt

Kasper Rubæk peger især på forberedelsesfasen, som er der, hvor man selv kan gøre en forskel.

Når så mange går duknakket fra en lønforhandling vidner det alt andet lige om, at man ikke er skarp nok, når man sidder ved forhandlingsbordet – og det er simpelthen for dumt ikke af forberede sig til fingerspidserne i en sådan situation, siger han.

Han undrer sig over, at en fjerdedel af lønmodtagerne slet ikke forbereder sig før lønsamtalen.

Det er i min optik helt ubegribeligt. Forberedelse drejer sig både om at skilte med sine sejrer. Men i lige så høj grad vise, hvordan man skaber værdi for virksomheden – enten gennem sine resultater eller med sin positive adfærd.

Hvor ligger det rigtige lønniveau?

Et springende punkt i enhver forhandling er, hvad der er den rigtige pris for din indsats. Kasper Rubæk anbefaler, at man lægger følelserne lidt til side og er langt mere faktadrevet, når vi skal værdisætte os selv.

Vi har tendens til at tage lønspørgsmålet meget personligt og som målestok for chefens anerkendelse. Samtidig spørger mange danskere tit de forkerte – altså ægtefælle eller venner – når de skal pejle sig ind på det rigtige lønniveau, og de har bare sjældent de bedste forudsætninger for at komme med et retvisende bud.

Du vil sidde over for en chef, som går faktuelt til værks. Derfor gør du dig selv en kæmpe tjeneste ved at investere et par minutter på at kigge nærmere i de lønstatistikker og beregnere, som mange fagforeninger laver.

Du kan også vende situationen med dine kolleger. Det er du i din gode ret til – også selv om din chef måske har givet udtryk for noget andet. Men selv blandt ansatte er der mange, som synes, at løn er en privat sag, men så kan man jo bare kigge i en overenskomst eller tjekke en lønstatistik i stedet, siger han.

Der er ingen garanti for, at din forberedelse giver pote hver gang. Det er dog en anledning til at snakke om dine lønforventninger på sigt, og en dialog om hvad der skal til for, at du kommer tættere på dit mål.

Lønpakken er mere end løn

Kasper Rubæk minder også om bringe så mange parametre som muligt i spil til lønsamtalen.

De fleste chefer ved godt, at der helst skal være noget i det for begge parter ved en forhandling. Er der helt lukket for kassen, kan du overveje om ikke en forfremmelse eller en mere ansvarsfuld titel på både kort og lang sigt er værdifuld. Det viser, du tager initiativ.

Er kassen lidt på klem, kan du slå på rimeligheden af, at din arbejdsgiver betaler dit internet og måske din telefon nu, hvor du oftere arbejder hjemmefra. Ligesom din arbejdsgivere i forvejen skal sikre, at du har et ordentligt bord, en god stol og godt lys, når du arbejder hjemmefra, siger han.

Listen over mulige frynsegoder er lang og dækker alt fra mere frihed, sundhedsforsikring, kantineordning til en firmabil. Det vigtigste er om godet giver dig værdi, for du bliver beskattet af det.