Med en fortid fra Handelshøjskolen i København (CBS) var Birgitte Baadegaard en af de første til at læse SPRØK. En uddannelse, som kombinerede sprog, kultur og økonomi, og som blev udråbt til det nye sort. Hun var dengang klar til at blive one of the boys i dansk erhvervsliv, men drømmen tog en helt andet drejning, end hun forventede.
En drejning, som betød, at hun i dag arbejder for at styrke det feminine. I ledelse, på arbejdsmarkedet og i samfundet.
"Det ensidige maskuline, lineære og målorienterede ledelsessystem fungerede godt i produktionssamfundet, hvor forholdene var forudsigelige og kontrollerbare. Det duer bare ikke i den verden, vi lever i nu – heller ikke ledelsesmæssigt," fortæller Birgitte Baadegaard og pointerer sit syn på maskulin ledelse.
"Organisationers udfordringer er alt andet end forudsigelige. Når vi tror, at vi har styr på det, ændrer teknologien eller verdenssituationen sig. Derfor er der en konflikt mellem vores eksisterende ledelsesparadigme og den virkelighed, vi opererer i."
Kærlighed skal ind i organisationerne
Ifølge Birgitte Baadegaard bør erhvervslivet og samfundet spille med og ikke mod uforudsigeligheden og acceptere en ny præmis. Den feminine ledelsesstil.
Men det er først og fremmest vigtigt for hende at slå et par ting fast.
"Det feminine kører i bund og grund i to spor. Det ene er, at det feminine findes i os alle – både mænd og kvinder – og derfor ikke per definition kun er for kvinder. Det andet er, at der samtidig ér flere kvinder, som repræsenterer netop det feminine i deres værdier og ledelsesstil."
"Og feminint lederskab er blandt andet baseret på præmissen om, at vi ikke skal kontrollere det hele. Bevidstheden om manglende kontrol skal vi have ind i organisationerne sammen med et stærkere helhedssyn og en tanke på sammenhængskraft i alt, hvad vi skaber og beslutter. Vi skal skabe netværk og fællesskaber, være kreative, bruge vores intuition og læse situationerne her og nu i stedet for at kigge ned i regnearket," uddyber Birgitte Baadegaard og fortsætter:
"Selvom det ikke er et ord, erhvervslivet ynder at bruge, handler det i bund og grund om at skabe alt ud fra en overbevisning om universel kærlighed."
Egenskaber som forfatteren mener, at ledere bruger alt for lidt krudt på.
"Vi snakker meget om behovet for alternative uddannelsesprofiler, diversitet og vigtigheden af CSR. Alligevel efterspørger vi primært folk med en økonomisk baggrund i ledelse, og vi skæver altid til tallene – også når vi påstår at handle ud fra en ren altruistisk eller verdenskærlig vinkel. Det er et paradoks. Ikke mindst derfor er det aktuelt at fokusere på uddannelser som f.eks. sociologi, antropologi, kultur, psykologi og kommunikation for at få en bredere faglig sammensætning i ledelse. Ligesom samspillet mellem mænd og kvinder – dvs. køn – skal have øget fokus."
Minoriteter og mænd med bryster
Kvinder og mænd skal arbejde sammen og forstå hinandens sprog, hvis vi skal trives og have et dynamisk fællesskab, påpeger Birgitte Baadegaard.
"Når ene mænd arbejder sammen, ender de for tit med at rende rundt som truttende hanelefanter. På samme måde skaber grupper bestående af ene kvinder en fælles tone, som heller ikke er optimal. Mænd og kvinder skal målrettet arbejde sammen på alle niveauer, fordi vi sammen kan skabe dokumenterbare forbedringer. Vi tjener flere penge, udvikler flere produkter, er mere innovative og trives bedre, når vi arbejder sammen på tværs af køn. I dét ligger også, at vi skal være forskellige, fordi det blandt andet er i polariteten, vi skaber nyt," understreger Birgitte Baadegaard.
"Hvis en kvinde i hvid skjorte og jakkesæt sidder i en bestyrelse og har det godt med at være den ene kvinde, der sidder dér, så nytter det ikke meget. Hun hiver ikke andre kvinder med op og bliver en mand med bryster. Paradoksalt nok vil hun på trods af det stadig være en minoritet. Vi bliver nødt til at arbejde for et kvalificeret mindretal af kvinder i ledelser og bestyrelser, og her taler vi i hvert fald 30 procent."
Afsættet for det feminine missionsarbejde
Bag Birgitte Baadegaards missionsarbejde for at styrke feminin ledelse ligger en personlig historie.
"Min karriere gik efter planen. Jeg startede som marketingassistent, blev så projektchef og til sidst marketingchef på deltid – den sidste stilling havde jeg, mens jeg havde en syg søn. Vi havde au pair og fik hjælp på hjemmefronten, min mand var selvstændig, og jeg var presset konstant," forklarer Birgitte Baadegaard.
"Jeg sov aldrig om natten, og det endte med, at jeg sagde mit job op – som jeg i øvrigt var rigtig glad for – fordi jeg ikke kunne få det til at hænge sammen. Men jeg lærte også en masse."
"Jeg indså blandt andet, at det var røvkedeligt at sidde i en marketingafdeling med hovedet i responsprocenterne. Derudover gik det op for mig, at vores arbejdsmarked er så rigidt og lineært tænkende, at mennesker ikke kan falde uden for skabelonen. Vi påstår, at vi vil have det skæve, men vælger i sidste ende det sikre. Det går ud over alle skæve profiler: ældre, folk med anden etnisk baggrund samt kvinder og mænd med huller i CV’et."
"Jeg kæmper for det feminine lederskab, fordi vi mister alt for mange muligheder og ressourcer ved at tænke ensidigt lineært. Og jeg tror på, at vores nuværende verdensopfattelse kan ændre sig den dag, kvinderne får en reel stemme i erhvervslivet både her i Danmark og i resten af verden. Det har de ikke i dag."
"Verden har brug for en mere feminin lederstil, som tænker i helhed, empati, kommunikation, etik, cyklus samtidig med business. Den stemme kan mange kvinder bidrage med, hvis de får lov. Det er på tide skabe en større grad af balance i organisationerne. Det kræver, at både det feminine generelt og kvinderne specifikt får en stærkere stemme alle vegne. Det bliver verden og vores organisationer mest sunde af," afslutter Birgitte Baadegaard.
