At lede gennem digital transformation
I ActeeLeadership er du leder i en virksomhed, der undergår en digital transformation. Det er din opgave at lede dine medarbejdere gennem forandringen og sørge for, at alle føler sig hørt og forstået. Undervejs får du indblik i forskellige ledelsesstile og mulighed for at udvikle din egen.
Spillet sætter fokus på, at du som leder ikke er en bestemt type, men at du skal kunne trække på forskellige ledelsesstile, der passer til den givne situation, og hvordan du ønsker, at dine medarbejdere skal reagere. Du kan bruge spillet som et nyttigt refleksionsværktøj – måske du anser dig selv for at være en demokratisk leder, men bliver overrasket over, at du ofte trækker på den autoritære ledelsesstil.
Personlig kompetenceudvikling
Gennem spillet præsenteres du for en række scenarier, som du skal handle på. Du skal træffe vanskelige beslutninger og håndtere presset, som den nye digitale transformation afleder. Det er ikke nemt, når alle medarbejdere reagerer på baggrund af forskellige kompetencer, erfaringer og personligheder.
Du skal blandt andet præsentere din rolle som leder, være i dialog med dine medarbejdere, igangsætte forandringsprocesser og positionere dig som ny leder.
Papirløs, digital kommunikation
I spillet skal du lede medarbejderen Kim gennem den digitale transformation. I skal være papirløse, og al fremtidig kommunikation med jeres kunder skal foregå digitalt.
Som medarbejder er Kim både energisk, hjælpsom og nysgerrig, men lader sig også nemt distrahere og kan ikke holde mund med sine meninger.
Nu skal du lede ham gennem forandringen og benytte dig af dine foretrukne ledelsesstile undervejs. Måske du bruger flere, end du aner.
Golemans 6 ledelsesstile
Spillet er baseret på Daniel Golemans teori om ledelsesstile. Ifølge Goleman kan du kun forbedre dig som leder ved at udvide dit repertoire af ledelsesstile. Stilarter, der enten styrker eller spænder ben for din mission.
Ifølge Goleman kan du benytte dig af seks forskellige ledelsesstile:
- Autoritær: "Gør som jeg siger!"
- Visionær: "Vi skal denne vej"
- Tilknyttende: "Mennesker først"
- Demokratisk: "Hvad synes I?"
- Temposættende: "Gør som jeg gør – nu"
- Coachende: "Prøv det her"
Sådan kommer du i gang
- Klik på seneste spil, skriv et navn, vælg din position og start spillet.
- Følg spillets instrukser og få mulighed for at udvikle dit lederskab.
- Se din ledelsesprofil – få overblik over dine evner som forandringsleder.