Der er mange måder at gøre ansøgningsprocessen nemmere på. Men der er flere ting, der er værd at overveje, når du går i gang med at søge job.
1. Lav en karriereplan
Du bør tænke over, hvad du ønsker i fremtiden. Her er et par råd, som vil hjælpe dig med at definere, hvad du ønsker i din fremtidige karriere:
- Hvad ønsker jeg at opnå inden for de næste 10 år? Tænk over, hvad du ønsker at opnå på lang sigt, og gør det til dit mål. Du må være resultatorienteret – før du starter, må du vide, hvor du vil hen.
- Hvad er mine stærke sider? Det er vigtigt at vide, hvad du er god til. Vær ærlig over for dig selv, så du får en succesfuld karriere.
- Hvad ønsker jeg at opnå inden for de næste par måneder? Kortsigtede mål er vigtige. Du kan f.eks. planlægge at lære et nyt program eller sprog at kende inden for de næste 3 måneder. Sørg for, at dine mål er realistiske, så du er i stand til at nå dem.
- Hvad nu, hvis det ikke går? Hold dig ikke til karriereplanen bare for at gøre det. Den kan ændre sig pludseligt af flere årsager. Tilpas din karriereplan til din situation.
- Hvem kan hjælpe mig? Kender du nogen, der sidder i et lignende job, som det du ønsker dig? Tag en snak med ham eller hende – om jobbet og erfaringen. Det vil klæde dig bedre på til at skrive en god ansøgning til et job af samme art.
2. Søg jobbet
Når du ved, hvilken type job du ønsker, vil det være nemmere for dig at søge nyt job. Lav en søgning i den branche, du helst vil arbejde inden for, og se hvad der gemmer sig af muligheder:
- Læg dit CV online: Det er vigtigt at være aktiv i sin jobsøgning. Du har bedre muligheder for at få et nyt job, ved at have et online-CV, som rekrutterende virksomheder kan finde. Du vil måske blive kontaktet om et job, du ikke selv havde fundet eller været opmærksom på. Læg dit CV online på StepStone her.
- Sørg for, at virksomheder får øje på netop dit CV: Du må sikre dig, at dit CV blive bemærket. Brug gerne en overskrift, der viser, at du er motiveret. Husk, at virksomheden får sit første indtryk herigennem.
- Hold dit CV ajour: Sørg for, at dit CV altid er opdateret. Virksomheder vil hurtigt bemærke, at du aktivt søger efter job. I de fleste CV-databaser rykker dit CV frem på listen, når du har opdateret det.
- Opret en Jobagent: Endnu et godt redskab til din jobsøgning: Hver dag eller uge vil du modtage en mail med de seneste job, der matcher netop din profil. Det er ikke alle job, der passer perfekt, men det job du drømmer om, kan måske være imellem dem. Derfor er det værd at prøve. Opret en Jobagent her.
3. Skriv ansøgningen
Når du har fundet et job, der matcher din profil, skal du overbevise virksomheden om, at du er den bedste til jobbet. Et godt CV og en overbevisende ansøgning er vigtige værktøjer i processen. Brug derfor tid på dem – og hast dig ikke igennem:
- Tilpas dit CV: Du er nødt til at tilpasse dit CV til hvert enkelt job, du søger. Læg vægt på den erfaring eller uddannelse, der er vigtig for det job, du søger. Hold fokus på tidligere resultater.
- Skriv en god ansøgning: En god ansøgning gør hele forskellen. Ligesom med dit CV, bør du skrive en ny for hvert enkelt job, du søger. Heri skal du forklare, hvorfor netop du er den rette til jobbet. Gør det klart for arbejdsgiver, at du har undersøgt virksomheden.
4. Forbered samtalen
Forestil dig denne situation: Du har søgt et job og bliver inviteret til samtale. Du er ved godt mod, men pludselig begynder du at stresse! Det er der ingen grund til, hvis du forbereder dig godt:
- Sørg for, at du ved, hvor kontoret er: Spørg virksomheden, hvor kontoret er, og hvor du skal melde dig ved ankomst. Det kan især være vigtigt i store virksomheder med mere end én bygning.
- Bliv ikke forsinket: Hvis du ikke ved, hvor lang tid det tager at komme frem, så tag turen et par dage før. Vær i god tid på dagen, så du kan være fokuseret.
- Medbring telefonnummeret på din kontaktperson: Ring, hvis du bliver forsinket.
5. Jobsamtalen
Mange stresser over jobsamtalen, men du kan gøre flere ting for at bevare roen:
- Forbered præsentation hjemmefra: Mange virksomheder vil bede dig om at præsentere dig selv på få minutter. Forbered den hjemmefra og øv den med din partner eller en ven. Bed dem om ærlige og konstruktive tilbagemeldinger. Glem ikke at nævne de oplysninger, der er vigtige i forbindelse med jobbet.
- Tænk over dine stærke og svage sider: Selvom flere virksomheder bevæger sig væk fra denne strategi, skal du alligevel være sikker på at have et svar klar, hvis du bliver spurgt. Lav en liste over de mest stillede spørgsmål og forbered dine svar.
- Tænk over, hvad der motiverer dig: Læs jobbeskrivelsen igen før samtalen, så du er opdateret på jobbets indhold. Tænk på, hvordan dine færdigheder passer til hvert punkt.
- Undersøg virksomheden: Lær virksomheden at kende på forhånd. Det giver dig mulighed for at stille spørgsmål om selve virksomheden, og vil give virksomheden et godt indtryk af dig.
Sidst, men ikke mindst: Vær dig selv. Det giver ingen mening at præsentere sig selv på en anden måde.