Find job

Etikette ved online jobansøgninger

Internettet er blevet vigtigt, ikke blot når du søger efter job, men også ved den stigende udbredelse af online jobansøgninger. Læs mere her for at finde en oversigt over, hvad der forventes og de mest almindelige fejl, når der søges job online.

Arbejdsgivere foretrækker online jobansøgninger

En undersøgelse foretaget af StepStone1 har vist, at mere end 80% af arbejdsgiverne slår deres ledige stillinger op online. De fleste virksomheder gør det på deres eget website (81%) eller via jobportaler som f.eks. StepStone (82%). Næsten 70% af virksomhederne angiver, at de foretrækker at modtage ansøgninger med e-mail, og 20% anmoder ansøgerne om at udfylde et online ansøgningsskema.

Online jobansøgning: Hvad forventer arbejdsgiverne?

En online ansøgning adskiller sig ikke ret meget fra den klassiske ansøgning i brevform, som du ville sende pr. post. Det er bedst at sende dit CV og et brev, der fortæller, hvorfor du ønsker jobbet, som vedhæftede filer sammen med relevante certifikater eller eksamensbeviser.

  • Det er nødvendigt med et ansøgningsbrev, selvom du søger online. Du skal tilpasse brevet så meget som muligt til det job, du søger. Alle, der bruger et standardbrev, løber risikoen for at lyde uinteresserede eller umotiverede. Tjek også meget omhyggeligt, at der ikke er stavefejl: En fejl af typen far/fra-typen kan give fejl, der ødelægger dine chancer!
  • Der skal også være et CV med eller uden et foto. Du kan også tilrette dit CV til det job, du søger, selvom det ikke er så almindeligt at gøre det. Ca. 45% af virksomhederne mener ikke, at det er nødvendigt med et foto sammen med dit CV. Hvis du sender et, så er det bedst, hvis du bruger et neutralt foto, som f.eks. et pasfoto.
  • Kopier af eksamensbeviser eller certifikater: Det er kun 18% af ansøgerne, der medsender kopier af relevant dokumentation sammen med ansøgningerne. Men ca. 40% af virksomhederne finder det nyttigt at have adgang til dem.
  • Undgå store filer: Begræns størrelsen af dine vedhæftede filer til omkring 2 MB. Derved er du sikker på, at ansøgningen kommer frem til modtageren.
  • Brug en genkendelig e-mail-adresse: Send din jobansøgning fra en genkendelig e-mail-adresse med f.eks. fornavn.efternavn@gmail.com På den måde sikrer du, at din e-mail - og dit CV - ikke havner i en spam-mappe.

Fejl, som er bedst at undgå ved online ansøgning

Du kan finde bommerter i ansøgninger, uanset om de er online eller offline, men der er en række fejl, der er bestemt relaterede til online kommunikation. Stavefejl er de mest almindelige brølere ved online ansøgninger (71%), efterfulgt af standardbreve, der faktisk ikke fortæller noget, uden korrekt indledning eller med et andet virksomhedsnavn anført i dem (58%).

Andre fejl, der let kan undgås, og som kan føre til, at du ikke indkaldes til jobsamtale, kan være underlige e-mail-adresser (28%), CV'er i et format, som virksomheden ikke kan læse (26%), online ansøgningsskemaer, der ikke er udfyldt helt (16%) og manglende kontaktoplysninger (11%).

1 StepStone-undersøgelsen af arbejdsgivere og jobsøgere, om rekrutterings- og ansøgningspraksis i 2010-2011, gennemføres i 8 europæiske lande.


Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.