Stress har længe været en offentlig helbredsfjende. Symptomerne er mange og individuelle, men de tæller almindeligvis, at pulsen stiger, og blodkarrene trækker sig sammen. En reaktion, der kan give øget risiko for hjertekarsygdomme. Og vi ved, at det ikke er noget at spøge med, for stress er virkelighed.
Derfor er her blot lidt inspiration til dig, der oplever kortvarig stress – den stress vi alle kan opleve, når tingene skal gå stærkt – og hvordan du kan tolke reaktionerne på en ny måde.
Få stress vendt
Videnskabelige undersøgelser viser, at du kan få kroppen til at reagere sundere ved at tolke din kortvarige stress anderledes og på den måde reducere skadelige virkninger og minimere risikoen for at udvikle langvarig stress. Det er lettere sagt end gjort, men er øvelsen værd, mener Kelly McGonigal, amerikansk sundhedspsykolog, der tilbage i 2013 talte om det højaktuelle emne.
Påstanden er, at du ved at ændre dit syn på stress, kan ændre din krops reaktion på den. Men hvordan kan det lade sig gøre?
En midlertidig stressreaktion er typisk høj puls, hjertebanken og sammentrukne blodkar. Øver du dig imidlertid i at tolke reaktionen som et tegn på, at din krop er klar til at møde en udfordring, vil din krop begynde at tro det, og din stressreaktion blive sundere.
Din puls vil stadig stige, men dine blodkar vil ikke trække sig sammen på samme måde. Og dén reaktion ligner snarere øjeblikke, hvor vi oplever stor glæde eller mod.
Øvelse gør mester
Øv dig i at tænke mere venligt om din krops reaktioner under kortvarig stress, fx:
- Mit bankende hjerte gør mig klar til at handle hurtigt og klogt.
- Min hurtige vejrtrækning nærer min hjerne og resten af kroppen med ilt.
Kærlighedshormonet udløses også ved stress
Din oplevelse af kortvarig stress har også en anden virkning: Den kan gøre dig social.
Når vi oplever kortvarig stress, udløses hormonet oxytocin, der er kendt som kærlighedshormonet, fordi det også udløses ved social kontakt. På trods af det er hormonet et stresshormon, som fintuner vores sociale instinkter og motiverer os til at søge støtte hos andre i stressede situationer.
Og den kontakt, vi opsøger, forstærker hormonets virkning.
Det tankevækkende er altså, at et stresshormonet motiverer dig til at opsøge den hjælp, du har brug for.
Hvordan du tænker om kortvarig stress, og hvordan du handler på den, kan altså ændre din oplevelse. Som McGonigal rammende fremsætter:
"When you choose to view your stress response as helpful you create the biology of courage. And when you choose to connect with others under stress you can create resilience."
