Årsagen til mange diskussioner om lønstatistikker - og de deraf følgende frustrationer - kan være meget enkel. Du og din leder taler ikke ud fra det samme grundlag. Det mest oplagte er det tilfælde, hvor I holder jer til hver jeres statistik. Lederen referer fx til den, der er udgivet af arbejdsgiverne, og du referer til én, som er udgivet af din faglige organisation. I vil begge hævde, at den andens statistik er manipuleret. Sandheden er, at de måske bygger på forskellige principper. Udregning og brug af gennemsnitsløn kan være et eksempel:
Gennemsnitsløn
1 medarbejder har en løn på kr. 1000, 8 medarbejdere har hver en løn på kr. 100, og 1 medarbejder har en løn på kr. 1. Den samlede løn er kr. 1801, og divideret med 10 giver det et gennemsnit på kr. 180,10 (glem de åndssvage tal - de er konstrueret for at gøre følgende beregninger nemmere).
Nogle hævder, at man kun får et rigtigt gennemsnit ved at fjerne den højeste og den laveste løn. Så bliver det lidt nemmere - gennemsnittet er nu kr. 100.
Arbejdsgivere kan påstå, at medarbejdernes organisationer fjerner de laveste lønninger fra statistikkerne. ( Man kan måske argumentere for, at en løn på kr. 1 i dette tilfælde er så ekstrem, at den ikke bør indgå i beregningen). Hvis vi fjerner den laveste løn vil gennemsnittet være på kr. 200.
Lønmodtagerne kan påstå, at arbejdsgiveren bevidst udelader de højeste lønninger. ( Her kan man med lige så god ret hævde, at kr. 1000 i dette tilfælde er for ekstremt til at skulle indgå i statistikken). Gennemsnittet vil nu være på kr. 89.
Derfor: Undersøg hvilke principper, der er anvendt for at udregne gennemsnittet og/eller medianen.
Det meget banale eksempel viser i øvrigt, at man ikke kan bruge gennemsnit til ret meget. Som minimum bør man kende spredningen i tallene - i dette tilfælde er overgrænsen kr. 1000 og undergrænsen kr. 1. Som ansat i den afdeling vil du derfor kun kunne regne dig frem til, at du skulle ligge et sted derimellem!
Kend din statistik
Der er en række forhold, du må være opmærksom på, når du anvender lønstatistikker. Er du i tvivl bør du kontakte dit fagforbund og få afklaret dine spørgsmål, inden du med brask og bram stormer ind til chefen for at få lønforhøjelse. Brug eventuelt denne liste som begyndelsen til en checkliste - (brug den eventuelt sammen med din chef for at vurdere den statistik, han henviser til).
Hvad dækker statistikken?
I nogle statistikker er der indregnet pension, værdi af personalegoder osv. I andre statistikker arbejder man kun med den "rå" månedsløn. Det giver et meget forskelligt billede.
Hvem omfatter statistikken?
Det er væsentligt at vurdere, hvilke virksomheder der indgår i statistikken, og hvor i landet de befinder sig. Nogle brancher er kendt for meget høje lønninger - andre for det modsatte. Samtidigt er der en forskel på lønninger i Jylland og på øerne. Det bedste er at kunne sammenligne sig med virksomheder, der er i samme branche som ens eget firma og beliggende i samme landsdel.
Hvor mange omfatter statistikken?
Der skal mange indberetninger til for at kunne give et statistisk korrekt billede. Hvor præcist grænsen går ved denne artikels forfatter ikke. Men pas på, hvis du sammenligner dig med en gruppe i statistikken, hvor der fx er under 100 indberetninger (hvis du f.eks. søger under uddannelse, alder eller jobfunktion).
Hvordan defineres grupperne i statistikken?
Statistikker anvender ofte jobfunktion, uddannelse eller alder som "nøgle" til at finde de tal, der er bedst sammenlignelige med ens egen situation. Men pas på: Der findes administrerende direktører for meget små virksomheder, som lever på en sulteløn - titler alene siger ikke noget som helst. Og uddannelser er efterhånden ikke helt så entydige, som de var engang.
Hvornår er statistikken fra?
Det er lidt surt at henvise til en statistik, som reelt er fra sidste år! Virksomheder gennemfører oftest lønreguleringer én gang om året. Mange statistikker tager udgangspunkt i, at det sker pr. 1. januar - men virkeligheden kan være en anden. Hvis du fx har lønregulering i oktober 1999 kan du risikere, at du skal støtte dig til en statistik, der er udsendt 1. januar 1999 og refererer til tal fra 1998.
Virksomhedens lønpolitik
Dette punkt har ikke direkte noget at gøre med lønstatistikker - og alligevel. I nogle virksomheder har man en politik for, hvordan man vil aflønne i forhold til bestemte statistikker: Ønsker man at være blandt de bedst betalende, sammenligner man sig f.eks. med de øverste 25 %. I nogle statistikker fremgår det direkte, hvad lønnen skal være for at være i "øvre kvartil".
Men selv om virksomheden har et erklæret mål om at være blandt dem i branchen, der aflønner bedst, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal have en af de højeste lønninger i branchen! Til syvende og sidst handler det om, hvor godt du udfører dit job. Er du blandt branchens 25 % bedste medarbejdere, er der rimelighed i, at du forventer en løn i top.
Kan statistikker overhovedet bruges til noget?
"Statistik er som en billet til et tog, der er kørt," hævdes Storm P. at have udtalt. Du kan bruge statistikken til at vurdere, om du ligger "pænt" indenfor den minimum- og maksimumløn, som statistikken viser. Hvis statistikken har flere forskellige nøgler - uddannelse, alder og jobtitel - kan det give en god indikation, hvis du tager tallene fra alle tre og udregner gennemsnittet.
Hvis du skal til lønforhandling, har du én mulighed mere: De fleste statistikker fortæller, hvad udviklingen var fra sidste lønstatistik - hvor meget lønnen er steget i procent fra sidste statistik til denne udgave (personalefolk kalder dette "løninflationen"). Det kan give en indikation af, hvor meget du skal stige for ikke at miste din markedsværdi.
Men: Forbered dig godt, inden du bruger statistikken som et argument. Har du spørgsmål til den statistik, du plejer at anvende, opfordrer vi dig til at søge råd hos din faglige organisation. Og i de fleste firmaer vil den professionelle personaleafdeling helt sikkert også rådgive dig.
Reelt handler det hele jo om handel - du skal sælge dine kvalifikationer til den højest mulige pris, og virksomheden skal købe til så lav en pris som muligt.
Af: Sten Svensson, Jobm@gasinet
