Tests

Per­son­lig­hed­s­test: Det er altid bedst at være ærlig

Virksomheder søger ikke kun efter kandidater der har de rette kvalifikationer til jobbet - kandidatens personlighed er også yderst vigtig. Derfor er der mange virksomheder, som beder dig udfylde en personlighedstest i forbindelse med din ansøgning.

Det afskrækker dig måske, men du bør ikke være bange for denne form for test. Der er ingen forkerte svar - du skal blot være så ærlig som muligt.

10 gode råd

  • 1: I de fleste personlighedstest skal du vurdere visse udtalelser. Prøv at brug din første indskydelse, og tænk ikke for længe over svarene. Dit første svar vil som regel være det bedste.
  • 2: Det er vigtigt at være ærlig. Du kan prøve at få indflydelse på resultatet, men de fleste test er designet til at afsløre om du er ærlig eller ikke. For eksempel bliver det samme spørgsmål stillet flere gange, bare i forskellige sammenhænge, så virksomheder kan se om du er ærlig eller ikke.
  • 3: Mange kandidater prøver tit at svare ud fra hvad de tror virksomheden forventer af dem. Man vælger gerne svar, der vil give én et godt indtryk i sidste ende. De vil være tilbøjelige til at vælge: "Jeg er altid villig til at hjælpe andre", i stedet for "Jeg ønsker at gøre karriere for enhver pris". Når virksomhederne analyserer svarene kan de hurtig se, at du ikke er ærlig, hvis du kun har svaret, hvad du tror at virksomheden forventer af dig.
  • 4: Normalt er der ikke en tidsbegrænsning til at udfylde en personlighedstest. Brug ikke for lang tid på at udfylde den, da dine første indskydelser gerne er de mest ærlige.
  • 5: Du bør aldrig ændre dine svar efterfølgende, men stole på din intuition.
  • 6: Hvis du ikke er sikker på hvordan du vil reagere i en given situation, tænk da på en konkret situation fra tidligere. Hvordan reagerede du? Det kan hjælpe dig til at vælge det svar, der passer bedst på dig.
  • 7: Har du for nylig haft en negativ oplevelse på arbejdet eller privat? Tænk ikke på det når du udfylder testen, da det vil påvirke resultatet i en negativ retning.
  • 8: Når du udfylder testen i forbindelse med et job, skal du tænke hvordan du vil reagere i en arbejdssituation og ikke privat. I din fritid reagerer du måske på anden vis, end du ville gøre på jobbet. Virksomheder vil gerne vide hvordan du er i en professionel sammenhæng.
  • 9: En personlighedstest er ikke lavet for at se hvor "klog" du er. Den giver virksomheden en ide om hvordan din personlighed er, og om du passer til den profil de mangler. Testen viser om du er en ledertype, om du er en medløber eller en afsluttende type.
  • 10: Personlighedstest er ikke det samme som psykologiske test så som intelligensprøver m.m. I psykologiske test er der gode og ikke gode svar - de giver ikke folk en ide om hvilken type person du er.

Læs også