Konfliktens art
Vi har alle oplevet konflikter. Dr. Susan Pilgrim, specialist i vredeskontrol, beskriver det som den proces, vi gennemgår, når vi forhandler med andre. Samarbejder vi med dem og hjælper dem med at få, hvad de vil, eller hævder vi os selv og forsøger at få vores vilje? Hvis balancen mellem dig og din modstander er rimelig, kan du forvente at nå et resultat, som I begge kan acceptere. Med desværre er denne balance ikke altid rimelig. På kontoret er der mange vigtige variabler, deriblandt de involveredes rang, deres syn på problemets betydning og deres følelsesmæssige tilstand.
Farerne ved destruktive konflikter
'Destruktive' konflikter fører direkte til negativ adfærd. Negativ adfærd kan være alt fra manglende samarbejdsvilje til sabotage på arbejdspladsen og kan have stor indflydelse på et firmas bundlinje. Ifølge eksperten i vredeskontrol Leonard Ingram opstår negativ adfærd oftest hos personer, som føler sig svage og magtesløse, og som derfor ikke kan klare en konflikt på en passende måde med respekt for sig selv. Deres frustrationer bygges op som undertrykt vrede, der så udløses uforudsigeligt og nogle gange med alvorlige følger.
Forberedelser til konfliktsituationer
Man skal forberede sig, hvis man effektivt skal kunne styre konflikter. Først skal man reducere chancerne for at blive involveret i destruktive konflikter. Leonard Ingram foreslår følgende 4 punkter som et grundlag for konfliktløsning:
- Påpeg de situationer, der får dig til at føle kraftig vrede eller frustration.
- Påpeg, hvordan du udtrykker din vrede, og hvorfor du vælger netop disse metoder.
- Lær at udtrykke vreden på lovlig vis.
- Forbered dig på at tilgive og bede om tilgivelse - du må ikke lade vreden tynge dig.
5 strategier til konflikthåndtering
Gennem forberedelsen lærer du at frigøre dig fra konfliktens aktualitet. Du skulle så kunne værdsætte den taktik og de strategier, andre benytter sig af. Susan Pilgrim påpeger, at alle i et vist omfang benytter sig af 5 strategier ved håndtering af konflikter. Er du bevidst om disse strategier, og ser du efter de faktorer, der ligger til grund for disse valg, kan du blive bedre til at håndtere konflikter.
1: Undgåelse
Folk bruger denne strategi, når de ikke er interesserede i enten at hævde sig selv eller hjælpe andre med at nå deres mål. Denne metode har sine fordele set som en engangsreaktion. Det giver folk mulighed for at holde krudtet tørt til vigtigere kampe.
2: Tilpasning
Dette er betingelsesløse overgivelser, hvor folk giver efter for krav - ja, selv urimelige krav - og gør sig ulejlighed for at forsone en anden person. Det er den strategi, hvor folk har størst sandsynlighed for at føle afmagt og frustration. Men den kan være nyttig i nogle situationer, f.eks. hvis dit kortsigtede mål er at indynde dig hos nogen.
3: Konkurrence
Konkurrence er det modsatte af tilpasning. Folk nægter at give sig og insisterer på at have ret. Konkurrence kan være et tegn på stærk overbevisning, men fastholdelse af denne strategi tvinger andre til vælge mellem undgåelse eller tilpasning.
4: Kompromis
Alle parter ønsker at samarbejde for at løse en uoverensstemmelse. Kompromis er den mest almindeligt anvendte strategi, fordi den hurtigt skaber en situation, hvor flest mulige stilles tilfreds.
5: Samarbejde
Person, som samarbejder, ser sig som en del af en gruppe og søger at opfylde gruppens behov i stedet for sine egne. Et vellykket teamwork afhænger af samarbejde. Alle parter bør kunne få noget ud af et vellykket resultat.
Fordelene ved at være en 'konfliktleder'
Når du forstår årsagerne til konflikter, og hvordan du ofte selv vil reagere på dem, kan du blive bedre til at håndtere dem. Konflikter bliver ofte destruktive som følge af en negativ spiral, som ingen af parterne evner at bryde. Hvis du forstår dens art, øger du dine chancer for at mægle og finde effektive løsninger. Du kan bidrage til at skabe en atmosfære af gensidig respekt på din arbejdsplads.
