Du har sikkert selv siddet til en jobsamtale med fugtige håndflader og bedt til den store samtalegud om, at lige netop én speciel del af dit CV ikke blev taget op til diskussion. Måske den del, hvor der er et lidt for stort og langt hul eller de dele, der viser job som stikker i flere forskellige retninger. De ømme steder, hvor en erfaren interviewer vil kunne sætte kniven ind og dreje den rundt, indtil det sidste lys for enden af tunnelen forsvinder.
Men bare rolig. De fleste har disse svage punkter. Dem, der får jobbene i sidste ende, har bare lært at oversætte sig selv på den fede må, så ens historie fremstår i det bedst mulige lys.
Mette Rix er performancecoach, og hun lever af at få et bedste frem i folk til foredrag og jobsamtaler.
"Det handler om at acceptere de døde huller i CV'et, men man skal kunne fortælle om dem på en måde, så man oversætter for arbejdsgiveren, hvad man har fået ud af den periode, hvor man har eksempelvis har været nede med stress. Så kan man fortælle, at man er blevet bedre til at organisere sin tid og sprede sine deadlines og dermed har fundet ud af, hvordan man undgår sådan en situation. Så man forklarer, hvad man har lært af det. Jo mere drama, man kan tage ud af hullerne i CV'et, jo bedre. Det handler om tryghed. Man skal finde det konstruktive og kunne levere det som en bonus," siger hun.
Du skal med andre ord ikke negligere huller i CV'et, men give dig tid til at finde en god forklaring, som også har lært dig noget, som du kan bruge i det job, du søger. Det, der giver ro til en samtale, er at have fundet de gode svar frem på de onde spørgsmål. Så behøver man ikke at dække over noget som helst, hvis man har fundet en forklaring, man er stolt over. Det er ikke så vigtigt, hvilken situation man står i, bare man kan forklare den på en god måde. Som man populær siger: Hvad, der kan forklares, kan forsvars.
Man kan eventuelt få en ven eller veninde til at kigge på ens CV og stille de ondeste spørgsmål, de overhovedet kan komme i nærheden af. Den virkelig onde slags som "Hvorfor er du ikke blevet til mere inden for dit fag?"
Oversættelse skaber tryghed
"Det handler om at kunne oversætte sig selv, så arbejdsgiver forstår dig 100 procent, og de kan se, hvad de kan få ud af dig, og hvad man kan bidrage med. Og at man er et godt match. Ved at oversætte sig selv yder man en slags service i interviewet, som kan blive til egen fordel", siger Mette Rix.
Et andet typisk nedslagspunkt er et usammenhængende CV. Hvis man har prøvet mange forskellige ting i sin karriere, og måske sprunget mellem job, der ikke umiddelbart peger i den samme retning, kan man måske godt virke som en lidt flagrende type, som dem der ansætter i mange tilfælde ikke er tilbøjelig til at vælge. Men det er der også råd for.
"Hvis dit CV stikker i flere forskellige retninger, skal du kunne fortælle, hvad der er typisk, for det du laver. Hvad er det, jeg laver, når jeg går på arbejde. Det kræver, at man kan kigge hen over sit CV og sige, hvad er det egentlig, jeg bør gøre, når jeg arbejder. Man skal måske gå et skridt længere ud, for at se det. Jo mere, du kan holde fast i, at det er det, der kendetegner dig, jo nemmere er det for dem at huske dig bagefter. Det er det, der er tricket. Fordi de husker generelt ikke så mange CV-detaljer. Men de husker dine store interesser. Jeg er eksempelvis uddannet scenograf, og nu er jeg rådgiver, og fællesskabet består i, at det hele handler om at få en figur eller en person til at stå klarest og skarpest frem på scenen eller på en talerstol eller til en jobsamtale. Det er forskellige jobtitler, men min interesse er den samme. Det er, at "they have to look damn good", siger Mette Rix.
Så hvis man finder sin overordnede interesse, i det man har arbejdet med, kan det give indtrykket af et mere stringent CV.
Hvad er din målsætning?
Til en samtale bliver man også tit spurgt om sine målsætninger i arbejdslivet. Her skal man ikke svare med en bestemt titel, man gerne vil opnå i fremtiden, så kan man hurtigt male sig selv op i et hjørne, men mere fokusere på sine målsætninger på et overordnet plan som arbejdende menneske. Du kan eventuelt før en samtale spørge dig selv, hvad du synes er sjovt. Er det at skabe resultater? At udvikle? Samarbejde? Skabe holdånd?
"På den måde kommer de til at kende dig lidt bedre på den anden side af bordet. Og det skaber tryghed. Forklar dine værdier i jobbet. Men det er okay, at dine målsætninger skifter. Ens motivation er jo ikke den samme for altid. Den kan ændre sig over tid. Men det nytter ikke at være strategisk. Alt kommer frem, så man kan lige så godt være ærlig," siger Mette Rix.
Af Alexander Borch Nielsen
