Lederkarriere

For­an­drings­le­del­se: Kan du lede Mike gennem for­an­dring?

ActeeChange er forandringsledelse på spil. En simulation med realistiske dilemmaer, hvor du træner dine evner til at lede forandring ved at træffe en række valg – og få dine medarbejdere ombord.



Forandringsledelse på spil

I ActeeChange bliver du præsenteret for en specifik forandring, hvor du som leder skal følge forandringen til dørs med dine medarbejdere. Undervejs i spillet præsenteres du for en eller flere medarbejdere, der har aktier i forandringen – med alt hvad det indebærer af holdninger, følelser og adfærd. Og det forventes du at navigere i.

På baggrund af relevant ledelsesteori præsenteres du for en række beslutninger, du kan træffe for at sænke medarbejderens modstand mod forandring og komme i mål med den. Her spiller både din teoretiske viden, men også din intuition, en stor rolle. Og hvad enten du er til teori eller intuition, er der garanti for, at du bliver klogere.

Hvert træk i spillet på vej mod forandring sluttes med feedback, hvor du kort briefes på betydningen af dit valg - og ser, hvor god en leder du er.

Spillet tager 30 minutter, og her skal du lede medarbejderen Mike gennem en forandring.

Spillet gennem 5 trin

  1. Registrer dig: Opret dig som bruger og log ind.
  2. Introduktion: Hvad får du ud af spillet?
  3. Interessenter: Præsentation af Mike, der har største aktie i forandringen.
  4. Situation og teori: Forandringen ridses op sammen med Rick Maurer og John Kotter.
  5. Spil spillet: (1) Hjælp Mike med at forstå forandringen, (2) minimér Mikes frustration med processen og (3) gør noget ved kulturkløften.

Hvorfor simulere forandringsprocesser?

Forandring er et vilkår i langt de fleste organisationer, der ønsker at vokse og udvikle sig. Men forandring betyder også omstilling fra dine medarbejdere, og her oplever mange ledere modstand af forskellig styrke.

For mennesker er forskellige, og forandring modtages ikke ens af alle. Der er forskellige modstandsniveauer, som ledere forventes at navigere i og træffe valg på baggrund af. Det er en kunst i sig selv.

Med spillet ActeeChange bliver du skarpere på effekten af dine handlinger som leder. Og så er det bare en bonus, at det er gamificeret og ikke involverer tunge teoribøger. I spillet kan du se effekten af dine valg med det samme. Men det ene udelukker naturligvis ikke det andet.

Der findes en tid til teoretisk fordybelse, en anden til at sætte dine fagligheder i spil – på mere end én måde. Med ActeeChange kombineres de to. Her får du lov til at prøve dig frem, få succes, træde ved siden af og få indblik i forandringers mange ansigter – inden du forsøger dig i virkeligheden. Måske det også skaber en indsigt i, hvorfor dine valg har fungeret eller ikke i dit virkelige virke som leder.

Og hvad enten du er etableret eller ny i ledelse, er det altid sjovt at teste sin faglighed.

Forbehold

Som det er med teori, kan ikke alt anvendes i et 1:1-forhold i praksis. Alligevel giver ActeeChange dig et fornuftigt indblik i relevante teoriers forudsigelser af, hvad en given handling skaber af reaktion hos en medarbejder på et specifikt niveau af modstand.

Og du vil med tiden udvikle et sæt tommelfingerregler til, hvilke værktøjer, der skal til for at få din forandring succesfuldt i mål.

Start spillet nu

Læs også