Han voksede op i Calcutta, Indien og var en af de første indere, som tog en MBA på Harvard. Han har stor ledelseserfaring i såvel vesten som Indien, hvor han er administrerende direktør for Lemiur Koncernen.
Parikh kan fremvise en række imponerende akkreditiver: Medstifter af World Business Academy (USA), medlem af styrelsen for Asian Institute of Management (Manila), stifter af og præsident for Centre for Executive Renewal (Schweiz) samt ledende bestyrelsesmedlem af Education Foundation of India. Hans ledelsesfilosofi og -teorier, der er fremstillet i bøger som f.eks. Beyond Leadership: Balancing Economics, Ethics and Ecology, har vakt stor interesse blandt institutioner som Harvard og INSEAD samt virksomheder som Philips, IBM, Microsoft og Lufthansa. Han inviteres ofte som hovedtaler til konferencer og seminarer, som disse organisationer afholder. Trods sit travle program har han også fundet tid til at være medproducent på den Oscar-vindende film Ghandi - i sandhed, en travl mand.
Aldrig god nok
En af Jagdish Parikhs yndlingsfortællinger er om hans første dag som MBA-studerende på Harvard. I Indien havde han altid fået at vide, at det var nok at gøre sit bedste. På Harvard var det omvendt. Man fik at vide, at ens bedste aldrig var godt nok; man fik at vide, at man ville få mere arbejde læsset på sig, end man på nogen måde kunne nå. Der var en tro på, at man skulle prøve at få lavet det dobbelte på den halve tid. Jeg husker, at dekanen sagde: "Stil jer aldrig tilfreds, for så standser fremskridtet". Afvisningen af dette livssyn ligger bag Parikhs ledelsesmetode. Selvom han tror, at hans land kunne lære meget af Vesten set fra et 'tekno-økonomisk' perspektiv, opdagede han, at Østen havde meget at lære fra sig fra et psykosocialt perspektiv.
'Ismernes' sammenbrud
Jagdish Parikh kan lide udfordrende fordomme, hvor han kan finde dem. En af de fordomme, han finder mest foruroligende, er vestens tillid til kapitalismen. Han mener, at kapitalismen, på sin egen måde, har slået lige så fuldstændig fejl som kommunismen. Han baserer denne tro på en række indikatorer, der viser, at folk bliver stadig mindre lykkelige, selvom de samler stadig større rigdomme. Kapitalismen har skabt et konfliktsamfund, der fordrer stress og ledelse via frygt. Folk motiveres af frygten for at fejle - det, han kalder "løb hurtigere, du har en tiger i hælene!"
Kapitalismen er også kvindediskriminerende. Stræben efter penge, prestige og magt er maskuline adfærdstræk, som kapitalismen belønner. Kvinder vurderes derfor på deres evne til at kopiere den mandlige adfærd. Selve den måde, arbejdet er organiseret på, forklarer derfor, hvorfor så få kvinder når toppen i deres virksomheder.
Hvad østen kan tilbyde
Ifølge Jagdish Parikh er indisk filosofi baseret på at finde harmoni i et rigt og tilfredsstillende liv. Bæredygtighed er det nøgleord, han anvender om miljøet, forhold og den personlige udvikling. Hvis folk stiler efter tilfredsstillelse og lykke i nuet - og ikke hele tiden stræber efter mere, som dekanen for Harvard anbefalede - kan de efter Jagdish Parikh mening komme i kontakt med en energisk og bæredygtig indre kraft, som han kalder 'glad' energi.
Hans budskab til de vestlige ledere, han holder foredrag for, er, at de skal søge at frigøre denne kraft hos deres medarbejdere. Ledelsen bør drives af visioner og benytte stærke billeder for at inspirere folk. Virksomheder bør søge at afbalancere værdien for aktionærerne med aktionærernes værdier. Nylige krav om en balance mellem arbejde og fritid fra medarbejdere i vesten og miljøspørgsmålenes stigende betydning i udviklingslandene viser efter hans mening den generelle utilfredshed over de relationer, virksomhederne har til de samfund, de arbejder i.
Personlige råd
På det personlige plan minder Jagdish Parikh os om, at livet er for kort til at blive levet ulykkeligt. "Vær ambitiøs og dynamisk, sæt høje mål for dig selv og gør dit bedste for at nå dem. At gøre dit bedste er alt, hvad du behøver - og det ligger i din egen hånd".
