Det er ulovligt at diskriminere kvinderne på arbejdsmarkedet. Mænd og kvinder skal behandles ens og gives de samme muligheder for avancement. Det siger ligebehandlingsloven, der i år kan fejre sit 25-års jubilæum. Ligebehandlingsloven er en del af Ligestillingsloven, der har til formål at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i alle aspekter af det danske samfund.
Teori er imidlertid én ting, mens praksis er en anden. Således får kvinderne fortsat tredive procent mindre i løn end mændene, og selvom man renser tallene for mændenes generelle højere uddannelsesniveau og højere stillinger, får kvinder stadig tolv procent mindre i løn. Det kan så til gengæld forklares med, at et stort antal kvinder er ansat i den offentlige sektor, og at det næsten udelukkende er kvinderne, der går på barsels- og børnepasningsorlov.
Ingen spørgsmål om graviditet
De fysiske forskelle på mænd og kvinder er således med til at diskriminere kvinderne, selvom det netop er det, ligebehandlingsloven søger at komme til livs. Det er fortsat kvinderne, der må bære børnene i deres maver og tage den største del af barselsorloven, og det er med til at stemple kvinderne som ustabil arbejdskraft. Det gør visse arbejdsgivere tilbageholdende med at ansætte kvinder, hvis der i ansøgerfeltet er mænd, der er (næsten) lige så kvalificerede. Derfor er det ofte også mændene, der løber med forfremmelserne.
Arbejdsgiveren må dog ikke spørge en kvindelig jobansøger, om hun er eller planlægger at blive gravid i den nærmeste fremtid. Det er imidlertid svært at bevise, at en kvinde har fået afslag på grund af sit køn. Bliver en gravid kvinde derimod fyret fra sit arbejde, er det op til arbejdsgiveren at bevise, at fyringen ikke skyldes hendes graviditet. Kan arbejdsgiveren ikke det, har kvinden krav på erstatning.
Ny mentalitet
Ligebehandlingsloven har således gjort sit til at udligne forskellene mellem mænd og kvinder, men det er ikke lykkedes endnu, og lovgivning gør det da heller ikke alene. Der kræves en mentalitetsændring hos både mænd og kvinder, hvis målet om fuldstændig lighed på arbejdsmarkedet skal kunne opnås.
Karen Sjørup, der er direktør for det danske Videnscenter for Ligestilling, mener således, at en fuldstændig udligning af forskellene vil kræve, at de traditionelle kvindejob bliver lønnet bedre, at kvinderne bliver mere karrierebevidste, og at mændene tager en større del af barselsorloven.
