Lederkarriere

Træde i chefens sted

En forfremmelse betyder tit at træde ind i en stilling, som en anden har forladt. Det kan være svært at etablere sin autoritet, hvis denne person bliver inden for organisationen, især hvis han eller hun stadig har myndighed over dig. Den person, som du overtager stillingen efter, kan også risikere at befinde sig i en vanskelig situation. De har måske opbygget stærke personlige og professionelle forhold med deres forhenværende personale og kan derfor finde det svært at rive sig løs fra deres stilling.



Følgende praktiske råd kan hjælpe dig med at gøre dit nye job dit eget.

Arrangér et møde med den forhenværende chef - diskutér hvordan og hvornår du skal overtage stillingen. Sørg for, at I begge ved nøjagtigt, hvor grænserne for dine nye forpligtelser går. Dette er især vigtigt, hvis den forhenværende chef stadig har direkte myndighed over dig i den nye stilling, han eller hun måtte have.

Foretag en 'officiel' overdragelse af beføjelserne - Saml nogle kolleger, og afhold en overdragelsesceremoni. Dette fastslår, at du er den nye chef. Det hjælper også den gamle chef med at rive sig løs fra sine psykologiske bånd til stillingen.

Vær hård - Tillad ikke, at dit personale fortsat henvender sig til deres forhenværende chef med arbejdsrelaterede spørgsmål. Bed ham eller hende om altid at henvise dem til dig. Hvis den forhenværende chef begynder at blande sig, skal du straks tage det op med ham eller hende. Vis respekt, men husk, at din autoritet til at udføre jobbet er på spil. Du skal imidlertid ikke bekymre dig om kontakter på et personligt niveau. Du har ikke ret til at bestemme, hvem dit personale spiller golf med, spiser frokost med eller vælger som deres mentor.

Vær forberedt på at afvise tilbuddet - Vurdér omstændighederne, før du accepterer den nye stilling. Hvis du ikke tror, at din chef er i stand til at overlade myndigheden til dig og lade dig gøre stillingen din egen, så spørg dig selv, om forfremmelsen virkelig er det værd. Hvis din chefs indflydelse er for stærk, kan det være bedre at forsøge at finde et lateralt jobskifte