Lederkarriere

Stress påvirker hjernen



I hele den vestlige verden er antallet af stressrelaterede lidelser i eksplosiv vækst. Forskning viser, at langvarig stress fører til et fald i antallet af nerveceller i hjernen. Men tabet er ikke permanent, hvis man lærer at håndtere den farlige stress i tide.

I hele den vestlige verden er antallet af stressrelaterede lidelser i eksplosiv vækst. Det står især galt til med den arbejdsrelateret stress, hvilket er påfaldende, da trygheden i ansættelsen også er voksende. Men øgede krav til effektivisering, omstilling til nye metoder og den hastigt voksende teknologiudvikling har ændret arbejdsvilkårene for de fleste.

Konsekvensen er, at flere og flere udvikler symptomer på stress og i værste fald må sygemeldes. Specielt i IT-branchen er der en farlig tendens til, at folk knokler i døgndrift og ender med at brænde ud i en ung alder. Det er en situation, der koster både samfundet og den enkelte dyrt, såvel økonomisk som menneskeligt. Men man kan gøre meget selv for at håndtere den daglige stress, så den ikke når at blive kronisk, ved at finde en fornuftig balance mellem arbejde og fritid, lære at sige fra, at organisere sit arbejde bedre osv.

Hjernecellerne forsvinder

Ifølge formanden for PsykiatriFonden overlæge Jes Gerlach er stress gået hen og blevet en meget afgørende sygdomsfremkaldende faktor i vores samfund.

"De nyeste landvindinger inden for forskningen har vist, at stress ikke bare gør os psykisk syge, men også giver os en lang række fysiske sygdomme som f.eks. forhøjet blodtryk. Men det mest overraskende er, at en bestemt del af hjernen kaldet hippocampus, der har at gøre med indlæring og hukommelse, skrumper ved tilstande, der er præget af høj koncentration af stresshormonet kortisol. Det ses ikke alene ved langvarig stress og ved tilbagevendende depression, men også ved sygdom i binyrerne, ved Alzheimers sygdom og ved alkoholmisbrug," forklarer Jes Gerlach og fortsætter:

"Men det opløftende i denne sammenhæng er, at det også er muligt at stimulere væksten af de nævnte nerveceller, så man rent faktisk kan genvinde det tabte. Det gælder uanset om midlet er god motion, antidepressiv medicin eller effektiv stresshåndtering."

Kend symptomerne

Man skelner mellem to former for stress; den kortvarige, der opstår akut fx i forbindelse med eksamensnervøsitet, og den langvarige der er kronisk. Moderat og forbigående stress kan styrke immunforsvaret, og man oplever typisk, at adrenalinet pumper rundt i kroppen og ens opmærksomhed bliver skærpet - man bliver simpelthen mere effektiv. Men længerevarende stress svækker derimod immunforsvaret og fører til et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer. De fysiske symptomer på stress er hjertebanken, hovedpine, svedeture, manglende appetit mm.</p<

Der kan også være tale om psykiske symptomer, såsom hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, irritabilitet og egentlig depression.

Derudover kan stress påvirke ens personlighed og væremåde f.eks. i form af aggressivitet, nedsat præstationsevne og - som noget væsentligt - øget brug af "stimulanser" som f.eks. tobak og alkohol.