Øvrige

Tilbage fra orlov og hvad så?

De fleste af os har prøvet at komme tilbage på jobbet efter en god lang sommerferie. Vi genkender følelsen af, at det tager tid før man er "kommet helt tilbage." Man skal lige høre om alt det, der er sket, mens man var væk. Der kan være sket ændringer i virksomheden, som man lige skal opdateres på.



Der kan være ændret i forretningsgangene, en stor kunde har forladt firmaet/er kommet, en kollega er blevet udnævnt, en ny medarbejder er tiltrådt og nogle har sagt op osv. Og så skal vi ikke glemme den seneste sladder, rygterne, glæderne og sorgerne. Hvem er blevet gravid, hvem skal giftes og hvem er flyttet hjemmefra.

Når vi ved, hvor meget der kan ske i løbet af en 3-4 ugers sommerferie, hvordan er situationen så ikke efter en barselsorlov eller en forældreorlov?

Når livet går videre på jobbet

Langt de fleste, som tager orlov, har helt sikkert andre interesser end lige jobbet i starten af perioden.

Efterhånden melder behovet sig for at vise, at man fortsat betragter sig som en del af virksomheden eller teamet. (Eller er det fordi man ikke ønsker at blive glemt og overset?) Måske kan man hjemmefra klikke ind på virksomhedens intranet og følge lidt med. Måske slår man på tråden til en eller to kolleger for bare lige at få en sludder. Helt sikkert dukker man op med Verdens 8. vidunder, hvis man lige er blevet forældre.

Samstemmende fortæller de, der har haft orlov, at de i stigende grad følte, at de forstyrrede deres kolleger. Når man kom forbi, var der aldrig nogen, som helt havde tid nok til en sludder. Når man ringede, vidste man aldrig, om det var ubelejligt.

Med andre ord: Man glider umærkeligt ud af fællesskabet og får kun viden om livet på arbejdspladsen i brudstykker.

Orlovs-mentor

1: Inden orlovsperiodens start

Der udpeges en mentor - dvs. en kollega - som påtager sig ansvaret for at holde kontakten under orlovsperioden samt for "genindslusning", når perioden er slut.

Mentor - som naturligvis kender sin kollega godt - aftaler, hvilke informationer, som har speciel interesse for den "orlovsramte". Desuden aftales en fast procedure for kontakt. (Begge parter skal vide, at der ikke behøver at være noget galt, hvis der bliver ringet op eller sendt et brev.

2: Under orlovsperioden

Mentor samler og videresender naturligvis informationer til den orlovsramte. Kommer der opslag på opslagstavlen (nogle firmaer har stadig sådan en!), sendes der en kopi. Er der indsamlinger til bryllupper, fratrædelser mv., sørger mentor for at give information om det, så den orlovsramte har mulighed for at sige nej.

En meget væsentlig funktion for mentor er dog at være bindeled mellem nærmeste leder, personaleafdeling og medarbejderen. Ikke sådan at forstå, at medarbejderen ikke selv kan tage kontakt - men fra tid til anden kan det være rart, hvis en fortrolig kollega lige kan formidle et spørgsmål eller skabe afklaring på uklarheder.

Endeligt er det mentor, som lige ser i kalenderen, om der er "nogen hjemme" i afdelingen den dag, hvor den orlovsramte havde lyst til at kigge forbi. (Og måske adviserer de andre om, at kollegaen kommer til kaffe.)

Før "tiltrædelse"

Som fast procedure aftales der et møde mellem mentor og den "hjemvendende", hvor målet er at udarbejde en konkret huskeliste for, hvad der skal være klart.

Konklusion

Konceptet er egentlig ikke specielt genialt eller enestående - blot udtænkt vha. almindelig sund fornuft. Det er faktisk ikke er en betingelse, at det er virksomheden, der vedtager en sådan plan - som medarbejder kan du selv tage et initiativ. Du ville jo sikkert gerne have en sådan hjælp, hvis det var dig, der gik derhjemme. Og blandt kolleger er der jo nogle, der snakker mere med hinanden end andre, så de er oplagte Mentorer for hinanden. I den slags sager er det ofte sådan, at alle tror, at de andre gør noget, og derfor ender det med, at ingen gør noget...

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det ville være en god ide, så start f.eks. med at tage kontakt til en kollega, som har været væk fra jobbet en tid - graviditet, sygdom, orlov el.lign. Send en kopi af denne artikel, diskuter den sammen og find ud af, om ikke vedkommende gerne ville have haft en Mentor, så det blev lidt nemmere at komme tilbage.

Af: Sten Svensson, Jobm@gasinet

Læs også