Kvinder i ledelseLederkarriere

Har du mis­for­stå­et work-life balance?

Begrebet work-life balance er fortærsket, det er ren symptombehandling og et narrativ, som pålægger den enkelte det fulde ansvar for at mestre disciplinen. Og sådan bør det ikke være ifølge Kasper Rubæk Clementsen, der er projektchef hos Business Danmark. Her løfter han sløret for den virkelige udfordring med work-life balance, og det handler om alt andet end at tjekke mails efter arbejde.



"En omgang damebladsrådgivning"

Ifølge Kasper Rubæk Clementsen, der er ansvarlig for karriererådgivning og faglig sparring som projektchef i Business Danmark, handler work-life balance om alt andet end at slukke mobilen efter kl. 17.

"Efter min overbevisning er begrebet work-life balance et management-buzzword, som i virkeligheden handler om, at folk er alt for pressede i deres job. Det er et narrativ, hvor vi pålægger den enkelte ansvaret for at mestre work-life balance. Det handler altså ikke om, hvem der har pålagt dig et urimeligt stort arbejdspres. Og langt de fleste råd er symptombehandling på et helt andet problem, og det bliver hurtigt en omgang damebladsrådgivning," forklarer Kasper Rubæk Clementsen.

"Hvis du læser råd om at forbedre din work-life balance, kan det typisk skæres ned til, at du skal blive god til at meditere, have fokus på motion og kost, have struktur i dit liv og slippe din perfektionisme. Men det er alt sammen symptomer på, at balancen mellem krav og kapacitet ikke er til stede."

Et spørgsmål om ansvar og indflydelse

Det er netop balancen mellem krav og kapacitet, der er Kasper Rubæk Clementsens mantra, når det gælder om at arbejde professionelt med sin egen og medarbejdernes work-life balance.

"Work-life balance handler i virkeligheden om balancen mellem: Dit ansvar og de krav, som stilles til dig, og den grad af indflydelse, du har på at styre og navigere i det ansvar. Hvis jeg personligt føler mig stresset, forsøger jeg ikke at blive bedre til at organisere mig, meditere eller dyrke mere motion. For det handler om at få overblikket over sit ansvar og synliggøre det i forhold til sin samlede arbejdskapacitet," påpeger Kasper Rubæk Clementsen.

"Forestil dig, at jeg maks. kan levere 10 enheder, men skal levere 11. Så er det gappet mellem 10 og 11, som presser mig. Her bliver jeg nødt til at identificere, hvordan jeg kan skære 10 procent fra – og så gøre det. For det handler om, at du skal have tilstrækkelig indflydelse på prioriteringen af dine ansvarsområder. Og hvis du ikke selv har overblikket, må du bede din nærmeste chef om hjælp."

Giv dine ansvarsområder en smiley-ordning

Hos Business Danmark rådgiver de folk til at samle et overblik over deres ansvarsområder, arbejdsopgaver og projekter – og prioritere deres vigtighed.

"Når de har gjort det, kan de give alle opgaver en sur, neutral eller glad smiley alt efter, om opgaverne tager eller giver energi. Gør de det, vil de typisk ende ud med en række opgaver, som de opfatter som deres ansvarsområder, men som ikke er energigivende og faktisk bare fylder," forklarer Kasper Rubæk Clementsen.

"Så er det i det øjeblik, de skal gå ind til deres chef og sige: 20 procent af det, jeg laver, trækker energi ud af mig og gør det svært for mig at have en fornuftig balance – og i sidste ende har det negativ indflydelse på alt, jeg laver – kan vi omprioritere? Det bør være den taktiske ageren på det her."

Du skal ikke have mere struktur, men et andet arbejde

For Kasper Rubæk Clementsen kan de slidte råd om work-life balance opfordre medarbejdere til implementere vaner, som gør, at de ’overlever’ arbejdsdagen. Men sådan bør det ikke være, mener han.

"Jeg læste en artikel forleden, hvor en ekspert foreslår, at man skal ændre strukturen i sit liv. Det handlede overordnet set om, at du skal holde op med at have dårlig samvittighed over at hente dine børn sent … What a load of crap! Her skal man huske, at problemet er fysisk til stede i form af dårlig samvittighed, og hvis du er i en virksomhed, hvor det ikke er muligt at komme af med arbejdsopgaver, og hvor der er et ideal om, at det er godt at være stresset og have travlt, så må du overveje, hvordan du vil arbejde og måske søge nyt job," foreslår Kasper Rubæk Clementsen.

"Det mest brugte ord i jobopslag i øjeblikket handler om, at vi søger robuste medarbejdere. Det er fuldstændig vanvittigt! Det handler om, at vi ikke vil have nogen, der har empati og kan mærke sig selv. Det er blevet et ideal, fordi vi er blevet for dårlige til at have forståelse for, at hvis vi skal arbejde effektivt, kreativt og innovativt, så skal vi have det godt. Al empiri i forhold til arbejdseffektivitet i vidensarbejde viser, at medarbejdere er langt bedre til at finde på ting, hvis de ikke er under et tidsmæssigt pres."

Kultur er vejen til fornuftig work-life balance

Hvis du er i stand til at arbejde med kultur, dvs. de ting, der lever i væggene og ’how we do shit around here’, kan du opretholde en fornuftig work-life balance i hele din organisation. Du skal holde øje med tre ting:

  1. Mindset: Vær opmærksom på det mindset, I har – og skal have. Er I et sted, hvor I gør noget vigtigt, og hvor det er godt at være?
  2. Skillset: Har I de ressourcer, der skal til? Har I fagligheden, computerprogrammerne og interiøret til at gøre det? Kan I løse opgaven?
  3. Systems: Og hvilke systemer skal få det hele til at hænge sammen? Systemer kan være alt fra en bonusordning til plan for udbetaling af overarbejde.

Og så skal du simpelthen tage en snak med din nærmeste leder og med dine medarbejdere ud fra den model,« understreger Kasper Rubæk Clementsen.

"Det handler om at dokumentere, hvad du laver, og prioritere ansvarsområderne og opgaverne i forhold til, hvad der tilfører størst værdi til virksomheden. Dernæst skal du synliggøre din samlede arbejdskapacitet. Altså, hvor lang tid tager det? Hvad har du af andre ting, som er vigtige i dit liv? Hvis du skal hente dine børn, skal du hente. Hvis du skal til læge, må du af sted. Og du skal også have tid til at holde ferie. Og så handler det om at tage dialogen om gappet mellem de to ting – både med egen leder og medarbejdere."

Publiceret 19-01-2017

Læs også